
Miljø og klima
11: "Bæredygtige byer og lokalsamfund"
Hvad betyder vores høje forbrug i Danmark for mennesker i Kenya?
Det kan naturligvis ikke måles direkte, men ud fra de enkelte landes økologiske fodaftryk kan vi se, at hvis alle i verden skulle have det samme forbrug som en gennemsnitlig kenyaner, ville vi kun have brug for en halv jordklode.
Danmark ligger i den anden ende af skalaen, og hvis vores forbrugsniveau var det samme i hele verden, ville vi få brug for 4,3 jordklode.


Emner og materialer til forberedelse af jeres rejse
Materialer
Temapakken "Kenya: Klima i krise" giver med film og baggrundsmaterialer indblik i, hvordan klimaforandringerne påvirker Kenya, og her er opgaver til engelsk, naturgeografi og samfundsfag.
Nafsi underviser unge i at bruge deres smartphones til video og podcasts om vigtige samfundsspørgsmål.
I den forbindelse har en gruppe unge lavet videoen "The Consequential Climate Activist" om klimaaktivisten Kisilu Musya, der også er hovedperson i dokumentarfilmen Thank you for the rain.
Klima i krise
Mange steder i Kenya opleves det som om, klimaet går grassat. Vejret bliver mere og mere uforudsigeligt, og det gør det svært at dyrke afgrøder.
Selvom befolkningen i Kenya bidrager meget lidt til globale klimaforandringer, er der både i regering og på græsrodsplan mange initiativer, der skal mindske udledninger af drivhusgas og give befolkningen mad på bordet.
01
Materialer
Kenneth Ochieng er født og opvokset ved affaldsbjerget i Dandora. Han har startet et projekt, der går ud på at genbruge plastikflasker og samtidig få kvarterets unge væk fra gadens kriminalitet.
Se video om Kenneth Ochieng her.
Videoen er lavet af deltagere i Nafsis & Spor Medias projekt "Tangaza".
Affald og luftforurening
Kenya forbød som et af de første lande i verden brug af plastikposer samt alt engangsplastik. Der bliver dog stadig brugt plastikflasker og indpakningsplast, og lossepladsen i slumområdet Dandora er det største affaldsbjerg i Østafrika og et af de største i verden.
Bjerget fylder et areal svarende til 20 fodboldbaner. I årevis er der hver dag blevet læsset over 2.000 tons affald af på bjerget og hundredvis af familier i Dandora lever af at sortere og videresælge affaldet.
02
%20(1).jpeg)
Materialer
Global Stay Tours har bedt klimaaktivist Kisilu Musya (som filmen Thank you for the rain handler om) om hjælp til at plante en skov i Kenya.
Som kompensation for jeres zoom-møder kan I købe et træ for 100 kroner.
03
Streaming og andre aktiviteter på nettet bruger masser af energi og påvirker således klimaet.
Selvom Global Stay Tours er bæredygtigt sammenlignet med en fysisk rejse, har vi regnet ud, at en klasses Global Stay Tour over fire gange 1 ½ time til Kenya eller Bolivia har en CO2-udledning, der svarer til at køre 180 km i bil.