Gratis prøveture for lærere

GLOBAL STAY TOURS tilbyder
gratis prøveture for gymnasielærere
til Kenya og Bolivia

Global Stay Tours er flyfri studieture til fjerne destinationer. Turene foregår via
zoom, og guiderne er engagerede og kreative unge i lande i det Globale Syd.

Siden 2021 har Spor Media formidlet studieture via
internettet til Kenya og Bolivia bl.a. i samarbejde med
Globale Gymnasier. På turene arbejder eleverne i grupper
med deres lokale guider – uden lærere – og flere lærere har
udtrykt ønske om selv at prøve konceptet.
Prøveturene er for alle jer lærere – nye og gamle – der er
interesserede i at give jeres elever en oplevelse, hvor de
møder unge i det globale Syd og får indblik i deres liv.

Prøveturene går til:
Bolivia: tirsdag 22. september 2026 – 13.30 – 15.00
Kenya: onsdag 23. september 2026 – 13.30 – 15.00

Hvad får du som lærer ud af ’rejsen

  • du møder nogle af kultur-guiderne i Kenya eller Bolivia og bliver inviteret med hjem
    på en rundvisning
  • du får indblik i Global Stay Tours potentiale for undervisningen og for udviklingen af
    elevernes interkulturelle kompetencer
  • du får mulighed for at netværke med andre lærere

Tilmelding senest 8. september til gitte@spormedia.dk eller 20930036

Hvad andre har sagt:
”Jeg kan ikke rose det her projekt nok, for det har så mange styrker i f.t. det, vi gerne vil give vores elever,
men som er svært fordi jeg er bundet af et klasselokale. Men det lykkedes! Jeg kunne tage mine elever med
til Kenya, og de mødte nogle mennesker og en verden, der var meget anderledes, men på en nobel og fin
måde.” (Lærer, engelsk)

”Vi går i vores egen boble i velfærds-Danmark, og eleverne mangler indblik i, hvordan hverdagen fungerer i
andre lande. Hvis ikke de blev præsenteret for sådan et forløb som dette, ville de ikke kunne få det indblik
().. Jeg oplevede, at eleverne blev blæst fuldstændig bagover af at høre om kultur-guidernes hverdag. Både
personligt og fagligt.” (Lærer, naturgeografi)

”Det er så motiverende for eleverne, at der står en ægte person i den anden ende, og at det er denne
persons liv og verden, de får frit lejde til at spørge ind til. Det har en enormt motiverende effekt, som
automatisk gør, at de engagerer sig mere.” (Lærer, spansk)

”For mig ligger kulturforståelse øverst. En kulturel forståelse for noget, der er så langt fra deres verden. Det
handler ikke om, at vi skal redde sultende børn, men om at der også i Nairobi sidder unge mennesker, der
kan en masse.” (Lærer, engelsk)